Sejladsreglement for skibslaget Freja Byrding.

Sejladsområde: Omfatter sejlads fra øst for en linie fra Lindenæs over Helgoland til Cuxhafen, og syd for 58 grader n. br. i Østersøen, samt syd for linien fra Skagen Fyr til Gøteborg i Kattegat.

Generel bemanding: Minimum fem, max 20, hvoraf en er godkendt skipper.

Alle skal være skibslagsmedlemmer. Al sejlads kræver fem erfarne medlemmer - dog er fire erfarne nok under korte træningsture i godt vejr (under 6 m/s) fra Hejlsminde. Erfarne medlemmer fra andre råsejlsbåde kan indgå som menig besætning.

Skippere: Indstilles, jævnfør vedtægterne, af eksisterende skippere og godkendes af bestyrelsen. Skal have søportens duelighedsbevis (praktisk prøve aflagt i Freja). Har sammen med mandskabet ansvaret for,  at skibet kommer frem til aftalt sted. Har ansvaret for at logbogen føres på behørig vis. Skal, sammen med besætningen, sørge for, at skib, navigations- og sikkerhedsudstyr er i orden inden afsejling.

Materielle skader: Skibslaget, eller skibslagets forsikring, dækker alle skader, opstået under brug af Freja. Undtaget herfra er skader opstået som følge af grov uagtsomhed eller beruselse.

Personskader: Personskader opstået under arbejde på/sejlads med Freja er Ikke dækket af skibslagets forsikringer. Medlemmerne tegner selv relevante forsikringer.

Sejlads: Sommertogter skal godkendes af bestyrelsen. Øvrige sejladser skal meddeles til, og godkendes af bestyrelsesformanden og/eller sikkerhedsrepræsentanten, mindst en dag i forvejen.

Kontaktperson: Person i land, som modtager besked fra skibet mindst en gang i døgnet. Har mandskabsliste, som løbende a'jourføres.

Sejlplan: Forventet sejlads meddeles til kontaktpersonen.

Slæb: Under slæb skal slæbetrossen kunne optage alle forekommende ryk - brug helst egen slæbetrosse (flettet af tre btyankertove). Hav altid et dæk i nogle meter tov klar som "nødbremse". Freja forbliver bemandet under slæb (undtaget kan være ”transportslæb” med egen sllæbebåd) og mandskab holdes så vidt muligt agten for masten (overflødiggør styring). For at aflaste forskot m.v. fastgøres slæbetrossen i en hanefod (to stykker lige lange tove, som fastgøres om mastefoden og samles nogle meter foran stævnen). Hanefodens "ben" holdes ind til pullerterne med et par tovløkker.  Slæbehastigheden afpasses efter forholdene - max. fem knob. Der må ikke slæbes på siden, undtagen i lukket havneområde uden risiko for store hækbølger.

Dispensation: Al anmodning om dispensation fra ovenstående skal forelægges bestyrelsen. Dog kan formanden og/eller sikkerhedsrepræsentanten dispensere fra reglen om "meddelelse mindst en dag før afsejlingstidspunktet."

Uddybende om sejladsreglementet - påbud og råd.

Inden fortøjningerne slippes: Radiokassen SKAL med på ALLE ture og VHF'en SKAL være tilsluttet. Undtaget er træningsture fra Hejlsminde, hvor GPSnavigator og mobiltelefoner er nok. Riggen må ikke stå og slaske, og masten SKAL stå ret op og ned. (Hælder den frem, bliver det svært/umuligt at styre tættere til vinden. Hælder den bagud, bliver det svært/umuligt at styre væk fra vinden). Roret kan IKKE kompensere for forkert rigstilling.

Nye medlemmer skal have en kort gennemgang af skibets funktioner og sikkerhedsudstyr.

Aflevering af skib og grej: Inden skibet forlades efter endt sejlads tjekkes om alt er på rette plads, på rette måde (tovværket ikke ligger og flyder, råen sat fast, sejlet og flåden dækket af o.s.v.). Kasser bør kigges igennem inden man forlader nausten (madvarer!). Har fællesteltet været med, skal det tørres ret hurtigt for at undgå fugtskader og derefter sættes i Naustens opholdsrum, hvor der er ”solventilation”.

Ovenstående tager ikke ret mange minutter og gør det til en fornøjelse at være næste bruger af skib og grej.

Navigation: Bortset fra korte ture ud på Lillebælt, SKAL der føres logbog, og skibets position bør sættes ned på kortet hver time, også når der sejles efter GPS-navigator – rutiner mrd ”håndnavigation” vedligeholdes og kan blive nyttige, hvis elektronikken svigter. Militæret har ophævet "sløringen" af GPS-signalerne, hvilket betyder, at de udlæste data nu er helt nøjagtige - ofte mere præcise end kortets data, så tag den sunde fornuft med!

Natsejlads bør man holde sig fra, medmindre man kan finde rundt, selv om fyret er slukket, GPS-navigatoren svigter og/eller disen lægger sig. Generelt bliver dser færre og færre sømærker med lys.

Sætning af sejl: Traditionelt sættes Frejas sejl "fra top" - man hiver råen helt op, trækker i "hurralinen", hvorefter sejlet falder frit. Det ser godt ud, men er hårdt ved grejet.

I hårdt vejr SKAL sejlet sættes "fra bund" og med vinden agter ind - man hiver råen lidt op, drejer den fri af riggen, firer den ned igen, hiver "hurralinen" og haler derefter råen op med løst sejl. På denne måde undgår man, at forgasterne får slået hovederne i stykker af vildt piskende sejl/tovværk - som sidegevinst skåner man grejet.

Nedtagning af sejl: Når sejlet bjerges, SKAL råen ALTID trækkes rundt, så den kommer ned på læsiden af masten - sejlet blæser væk fra masten. Gør man det modsat - lader råen gå ned på vindsiden af masten - vil sejlet blive presset ind mod masten og derved forhindre/besværliggøre nedtagningen.

Forkert bjærgning af sejl kan meget hurtigt afstedkomme livstruende situationer, både for os selv og andre.

Standardiseret ordregivning under stagvending: For at få folk på plads til den forestående manøvre råbes: "Klar vende!"  eller "Klar ved sejlet!" Ved vendingens påbegyndelse råbes: "Vi vender!" Når skibet er så langt rundt, at der er bak i trekanten mellem bugline og rå, råbes: "Slip halsen!" Når man er langt nok rundt til at kunne sejle på den ny kurs, råbes: "Slip buglinen - sejlet rundt!" Det er et udtalt ønske, at alle bruger de samme ord, i samme rækkefølge -og at der RÅBES!

Optimal stagvending: Er man kommet i en situation, hvor der kun er plads til èt forsøg på vending, er følgende metode sikrest: Så snart vendingen påbegyndes, sendes alt disponibelt mandskab helt op for, hvilket får agterenden til at dreje væk fra vinden. Når skibet ligger med stævnen i vinden, og der er kommet "bak" i den lille trekant imellem bugline og rå, sendes folk ned agter, hvorefter stævnen drejer væk fra vinden. Nu er man rundt, og folk kan gå på plads.

Kommer skibet ikke rundt ved ovennævnte manøvre, skal sejlet ned og ankeret ud. Man kan nu vende skuden ved hjælp af ankertovet, gøre klar og sejle videre på ny halse. Ankeret kan "lynophales" ved hjælp af den monterede ophalerline, der er fastgjort i ankerets forreste del.

Stagvending bør undgås i virkelig hårdt vejr, da risikoen for righaveri/kæntring er stor.

Ligge bak: Laver man en stagvending uden at ændre på hals og skøde, vil skibet fortsætte rundt og helt selv finde ud af at "ligge bak" (eller underdrejet), og derefter kun drive ganske småt med vinden. Man sejler igen ved at dreje råen 180 grader, sætte halsen og hive hjem på skødet. Udramatisk og behageligt.

Kovendinger: Udføres i hårdt vejr, og hvor pladsen tillader det. Der SKAL bruges bugskøde under en kovending - en line bundet i til lejligheden er nok. Uden bugskøde kan det blive svært/umuligt at få skibet til at dreje væk fra vinden i gen (sejlets trykcenter kommer for langt frem).   

Rakke: Rakken er forneden fastgjort i skødehullerne og SKAL ALTID være tot. Rakken virker både som bagstag og vant - uden rakke vil man bl.a. risikere mastehaveri i dårligt vejr, når der sejles med rebet sejl.

Signat: Talje med lang krog i den ene ende og kort krog i den anden. Bruges hovedsagelig under rebning. Den lange krog hugges i øjet over rebepunktet, den korte hugges i halsen på kofilnaglen, hvorefter man kan rebe uden samtidig at skulle holde sejlet.

Rebning: Når der rebes, (sejlet gøres mindre) SKAL hjørnerne (hals og skøde) tages først. Råen sænkes imens man reber halsen. (De tynde rebesnore i mellem hals og skøde må ikke bindes, før skødehjørnet også er rebet, da man ellers før eller siden vil få sejlet flået i stykker af et vindpust -  sejlet ikke er forstærket omkring de små rebesnore).

Lad være med at "gå i vinden" for at mindske sejlpresset under rebning - risikoen for at få et hårdt og pludseligt vindstød på den gale side af sejlet er alt for stor, og riggen overbord eller kæntring er en næsten sikker konsekvens. Fald i stedet af og brug altid signatet.

I stedet for at hænge ud over læ side for at binde sejlets bagerste halvdel op, når ”hjørnerne” er taget, kan det anbefales at nøjes med forreste del (som er inde i skibet) og vente med bagerste del til efter næste vending.

Når der rebes ud igen, (sejlet gøres større) SKAL de små rebesnore løsnes, inden man løsner hjørnerne. Sejlet kan KUN tåle store belastninger i ligtovet - det kraftige reb, der er syet på kanten hele vejen rundt.

Råsejl: Et råsejl er på mange måder behageligt at være sammen med. Det har kun èn stor ulempe: Det kan ikke (som moderne rigtyper) stilles "i frigear" om sin forkant. Det betyder, at så længe sejlet er oppe, og der er vind, vil det trække. Konsekvensen er, at kommer skibet af den ene eller anden grund ud af kontrol, SKAL SEJLET ØJEBLIKKELIG NED og helst inde i skibet, så rå og sejl ikke fanger vand eller faste forhindringer - alt andet er hasardspil med skib og besætning som indsats.

Ankring: Freja er udstyret med et CQR-anker og et Bruce-anker, som vil kunne holde skibet i næsten alle situationer. Kun i ålegræs har i hvert fald CQR problemer.

Skal Freja overnatte for anker, SKAL man sikre sig: At vanddybden 360 grader rundt i hele ankergrejets længde er stor nok til, at skibet ikke kan ramme bunden, ligegyldigt hvor store bølgerne bliver (med 4 meter vand og 30 meter tov + kæde går det næppe helt galt). Normalt holdes der ankervagt. Er ankerforholdene tvivlsomme, kan man enten lade en sejldygtig besætning sove ombord, eller sejle i havn

Der er monteret mindst tyve meter line med kugle til baglæns ophaling af ankeret. Det betyder i praksis, at anker m. tilbehør mistet på under femten meter vand normalt erstattes af brugeren.

"Mand over bord." Det er næsten umuligt at falde ud af Freja, men det kan ske. Ud over at bjærge den/det tabte, giver en "mand over bord" manøvre rigtig god træning i at håndtere skibet. Manøvren bør være fast rutine - og det bliver den kun hvis man øver ofte!

Med de seks ekstra årer, vil det oftest være hurtigst at tage sejlet ned og ro hen til den overbordfaldne.

Slæb: Vær opmærksom på, at den maximale slæbehastighed på fem knob gælder i rimeligt vejr. Slæbes man imod dårligt vejr, må hastigheden sænkes - også selv om tilstrækkelig kraftige slæbere sagtens vil kunne holde fem knob ret imod kuling.

Redningsflåde: Inden sejlads påbegyndes løsnes flåden i stativet. Gjorden midt på flådem, der holder den fast i stativet, hægtes af i den ene side. Intet andet røres. Her efter ligger flåden løst i stativet og kan frit flyde op ved forlis. Efter sejlads hægtes gjorden på i gen.

Redningsveste: Der SKAL i henhold til gældende lov være godkendte redningsveste i rette størrelse til alle ombord. Brug er ikke lovbefalet, men fornuftigt. Folkene på fordækket f.eks. løber en reel risiko for at blive løftet ud over siden, hvis det smutter med at sætte halsen.

Generelt: Ovenstående er baseret på de fysiske love, der gælder for et skib som Freja, samt på  skibets oplevelser i de nitten første år på vandet - og udbygges om behov skulle opstå.

I stille vejr kan noget håndtering godt gøres anderledes end beskrevet ovenfor – men lad være. Vi sejler simpelthen for få timer til at have flere rutiner for den samme ting.

Freja er en tung dame på op til seks tons, har et betragteligt vindfang,     og selv om vi har suppleret de ”originale” fem åerehuller med seks årergatler,  er skuden stort set umulig at ro, så snart vinden frisker en smule. Man skal hele tiden have i baghovedet, at man ikke skal rode sig ind i noget, som man ikke kan sejle sig ud af.

Indtil der rebes, kan man regne med at kunne holde 60 grader mod vinden. I praksis betyder det en maksimal hastighed mod vinden på 2,5 mil (+/-strøm). Når sidste reb er taget, skal man være tilfreds med at kunne holde sig der, hvor man er.

Hvis reglementet m.v. efterleves og suppleres med følgende, kan det ikke gå helt galt: Kend din styrke og din begrænsning og stå åbent ved begge dele! Selv om "åben begrænsnings-erkendelse" i første omgang kan gi' en rigtig mandig m/k ridser i lakken, vil det på lidt længere sigt gøre samme både stærkere og smukkere!

Ikrafttrædelse: Ovenstående gælder fra juni 2019 og indtil nyt reglement udsendes.

Gert M. Rasmussen