Baggrund.
I
forrige århundrede – i starten af firserne – sad en lille gruppe
vikingetids interesserede mennesker og legede med tanken om at bygge et
vikingeskib. Dels var man en kende irriterede over den gængse opfattelse
af disse skibe: De kunne kun bruge sejl i medvind og var ellers at
betragte som robåde – og dels legede man med tanken om at gennemsejle
vikingernes handelsrute ad de russiske floder til Konstantinobel.
Vikingeskibshallen
i Roskilde blev kontaktet, da ovenstående planer krævede en nøjagtig
kopi af et vikingeskib. På Vikingeskibshallen var man blevet færdige med
opmålingerne af et af Skullelev fundets skibe, et lille handelsskib,
kaldet ”Vrag tre”, og man indvilligede i at lade gruppen bygge en
original kopi af ”Vrag tre”, med kopier af vikingetidens værktøj.
Tegning
af "vrag tre" fra Roskilde
Byggeriet
1982 – 84.
Gruppen
blev til Skibslaget Freja Byrding og gik i gang med at skaffe penge til
projektet i lokalområdet og ved at søge fonde. Skibslaget fik en aftale
med Haderslev Museum om at bygge på museets plæne – en ”arbejdende
udstilling”.
Bygning
af Freja Byrding på Haderslev Museum
Freja
blev bygget af friskfældet eg. Træet blev kløvet som vikingerne gjorde.
Fordelene ved at kløve træet er, at man følger træets fibre og derved
opnår stor styrke og fleksibilitet ved minimal tykkelse – og dermed lav
vægt. Saves træet, skæres fibrene over, og man må derfor bruge væsentligt
større dimensioner for at opnå samme styrke som ved kløvning.
Kløvning
af egestammer kræver sin mand
Køl,
stævne, spanter, knæ, vægre og skot med mere blev hugget af
”facongroet” eg, så man også her undgik at bryde med træets
naturlige struktur.
Det
hele blev samlet med jernnitter og trænagler, søsat og sejlet til
Hejlsminde under megen festivitas.
Hejlsminde
ligger i Christiansfeld Kommune, som bød velkommen og siden forærede
Freja en plads i den nyanlagte Hejlsminde Lystbådehavn.
Freja
Byrding i Hejlsminde havn
Nausten.
Helt
fra starten har skibslaget haft planer om at bygge et vikingetidssvarende
bådehus – en naust – til Freja.
Skitse
af udgravet naust fra vikingetiden
Først i 1996 lykkedes det at
realisere planen, da en velvillig lokal lodsejer stillede et stykke jord
til rådighed. Nausten falder smukt ind i landskabet med sine jordvolde
langs siderne og sit græstørvsdækkede tag. I enden er lavet et isoleret
opholdsrum med brændeovn.
Den
færdige naust stod færdig i 1996
Drømmene?
Turen
ad den gamle handelsrute er af mange grunde ikke blevet til noget –
forhindringerne var massive!
Påstanden
om, at vikingernes skibe ikke kunne sejle, er det fuldt ud lykkedes at gøre
til skamme. I et felt bestående af mere moderne træskibe (skonnerter,
jagter, drivkvaser m.m.), ender Freja midt i feltet, hvilket betyder, at
en 1000 år gammel konstruktion sejler nogenlunde lige op med
”moderne” konstruktioner fra vore bedsteforældres tid.
Anvendelse
før.
Skibet
har oprindelig været bygget og brugt som handelsskib, hvor de fire
midterste rum har været lastrum, uden dæk. Besætningen har formodentlig
bestået af to, tre mand. Operationsområdet har hovedsagelig været indre
farvande og floder. Skibet har været for lille til større åbent hav.
Anvendelse
nu.
Freja
bruges af skibslagets medlemmer til ugentlige aftensejladser fra
hjemhavnen Hejlsminde og til længerevarende sommertogter.
Sommertogt
til Julsø 1996
For
at opfylde formålet med at udbrede kendskabet til vikingetiden med vægt
på skibe, deltager skibslaget i en del vikingemarkeder i både ind- og
udland. På sådanne ture tjener Freja lidt til drift og vedligeholdelse
– besætningen nøjes med oplevelserne + kost og logi.
Sommertogt
til Oslo 2000
Sejlads
med Freja kræver en af skibslaget godkendt skipper + minimum fire erfarne
besætningsmedlemmer – alle skal være medlem af skibslaget, eller, for
besætningens vedkommende, medlemmer af andre skibslag med råsejlsrigget
skib. Maksimumsbemandingen er tyve.
Af
Gert Rasmussen, 2004
